Historien om #ommerskolesing

En dag skrev @mosgaard på twitter

“Er der ikke nogen der laver et sommerhøjskole-kursus i at programmere?”

Til det skrev @klangborg at han havde masser af indhold, hvis nogen havde en idé til rammerne. Så skrev @nnbirthe at hun ville være med og @mathiaspoulsen syntes også det var en god idé. Snart meldte @tommybyskovlund, @hein0170, @danishbuddha og @liswskousen sig også – og så var der momentum. En metode herefter omtalt som: twitterstyle-uddannelsesiværksætteri.

I 2014 blev skolen opkaldt efter @mosgaard, som var vært ved den første skole og i 2015 skiftede projektet derfor navn til Heines Sommerskole, opkaldt efter @hein0170 som er årets vært. På Twitter har projektet derfor fået navnet @ommerskolesing, så vi ikke skal lave en ny profil hvert år.

Sommerskolen i 2014 blev, hvis vi selv skal sige det, en stor succes. Vi var en 12 stykker der hyggede os med alskens elektronik og programmering. Derudover viste det sig at de naturlige fællesaktiviteter i form af måltider var både gode og ekstra hyggelige.

Året efter, i sommeren 2015, flyttede vi til Bork Havn Efterskole, hvor Heine Ravnholt underviser. Det er de perfekte rammer med soverum,  stort køkken, værksted og undervisningslokaler.

Denne gang havde flere af os børn med, og det var en stor succes for begge parter.  Der var god plads,  perfekte rammer, og det faglige udbytte var mindst lige stå stort som det sociale.

I 2016 var sommerskolen samme sted og Karin Høgh, @karinhoegh var forstander for sommerskolen. I 2017 forbliver vi på Bork Havn Efterskole, men denne gang med Peter Eduard ved roret.

Hvis du er underviser eller roder med nye teknologier i undervisningen, så er det måske også noget for dig og din familie at bruge en sommerweekend i Bork.

En tanke om "Historien om #ommerskolesing"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *