Hvad skal vi lave?

I bedste #edcamp-stil er programmet åben og helt op til os der kommer på #ommerskolesing. Udgangspunktet er programmering og teknik i alskens former, det kan f.eks. være robotter eller 3d printere. Derudover er vi alle folk, der lægger vægt på en god omgang hygge rundt om grillen ved aftentid.

Nyt tiltag – Fællesprojektet!

Til Peters Sommerskole 2017 vil en del af sommerskolen handle om, at få skabt et fælles produkt. Temaet er The Dragon of Empowerment!

Sammen bygger vi en animeret drage m. ild, der står/ligger bag en talerstol, hvor små stemmer kan få rygdækning til også at blive hørt.

Dragen skal være non-profit, men må gerne betale sin værdi i stumper og dele tilbage, så vi kan starte et nyt projekt på sommerskole i 2018.

Når Dragen engang er færdig er det meningen at den for et ganske lille vederlag skal turnere rundt på diverse makerfairs og museer og skoler mv. sammen med alle os der har medvirket til at lave den.

For at hjælpe os igennem den skabende process har følgende meldt sig frivilligt:

Heine står for 3D design, CNC skæring og “få dragen samlet” – gruppen. Der vil være adgang til en 2x2m CNC fræser der virkeligt kan ta’ fat. Lær brug og design i det små – skalér det op til dragestørrelse!

Morten står for koblingen mellem lyd og ild. Sceneeffekter for alle! Om det bliver med fuld DMX styring eller om Mortens gruppe finder andre muligheder: Der er to halvstore ildspyere til rådighed – og de skal i brug!

Tommy står for animatronix. Skal dragen trække vejret? Ha’ trækninger ved øjet? Tommy og grupper har som alle andre naturligvis frit valg på alle hylder. Der er MANGE snekkegearede motorer til rådighed.

Asbjørn står for detalje og storskala farvelægning. Paintbrush for de fine detaljer – mr. Bean for de store? Asbjørns gruppe har ansvaret for dragens yderste skin.

Mia og Winnie står for lyseffekter. I deres gruppe skal dragens hjerte måske kunne skimtes mellem skællene, de varme flammer fra maven gløde rødt i natten eller…? Der er 500 RGB PWM programmerbare vandtætte LED’s til rådighed – mm. Lær i2c programmering og styring af STORE mængder af dioder!

Mikkel står for IoT – internet of things. Dragen skal kunne tweete (måske?) eller lignende – det er igen op til gruppe at finde ud af.

Peter står for projektledelse og laserskæring. Der er en 1400×900 mm 120W laserskærer til rådighed til 3D gravering af fx. drageskæl mv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *